Mad med kærlighed og respekt – 5 veje til Attachment parentings 2.princip

Attachment parentings 2.princip hedder “At give mad med kærlighed og respekt” – En af myterne omkring AP er at det er en klub, der kun er åben for langtidsammende supermødre, der aldrig har haft den mindste udfordring med at amme. MEN Flaske er ganske foreneligt med AP, og det samme afvænning og mos. Det handler blot om at respektere baby og babys grænser, og at amning/flaske, afvænning og overgangskost, sker i samarbejde med baby og fortrinsvis på babys præmisser.

Læs vores artikel om Attachment parenting her

Den korte version

  1. Amning er den biologiske norm
  2. Flaske er foreneligt med Attachment parenting
  3. Lær babys tegn på sult at kende. Dyrk friamning/friflaske i stedet for at følge et skema.
  4. Overgangskost og Baby-led weaning – spisetid er familietid
  5. Afvænning er en fælles proces, der skal foregå skånsomt og respektfuld

Amning

Amning er den biologiske norm – det vil sige, det er naturens måde at holde børn i live på. Det sikrer barnet optimal ernæring og fysisk kontakt, og har mange fordele for barnet, moderen og samfundet.

Modermælk er biologisk designet til menneskebørn, da det indeholder de rette næringsstoffer i de rette mængder og er nemt at fordøje – så nemt, at nogle ammebørn kun har afføring en gang om ugen. Ny forskning viser desuden, at babys spyt indeholder beskeder om deres immunsystem, som sendes til moderen via amning, og mælken tilpasser sig således babys behov. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler fuldamning indtil 6 måneder og delvis amning indtil 1 år – gerne længere, mens Verdenssundhedsorganisationen anbefalerfuldamning indtil 6 måneder og delvis amning indtil 2 år og gerne længere – en anbefaling der gælder alle børns sundhed, og ikke, som myten siger, baseret på ”anbefalinger til 3.verdens lande”.

Vejen til et vellykket ammeforløb går for mange gennem fornuftig vejledning. Du kan få vejledning hos ammevejledere hos Forældre og Fødsel samt La Leche League. Derudover kan du spørge din sundhedsprofessionelle om de har IBCLC-uddannelsen, som er en særlig ammevejledningsuddannelse – Eller se hvor de er ansat her.  

Flaske og Attachment parenting

Mens amning er den ideelle måde at give sit barn mad på, så kan forældre der ikke ammer stadig praktiserer AP, ved at efterligne amningen. Det vil sige at holde barnet og tale til barnet, og undgå at give barnet flasken selv, selvom det er i stand til selv at holde den. Nærheden i spisestunden er lige så vigtig som selve næringen, særligt for spædbørn. Flaskegivning kan være et lige så nænsomt og respektfuldt samarbejde, som amning.

Vi opfordrer dig til at søge rådgivning hos en ammevejleder, før du vælger at give modermælkserstatning. Oftest skyldes et udfordrende ammeforløb forkert vejledning.

Friamning, friflaske og skemaer

For både amning og flaske gælder det indenfor AP om at følge babyens behov, ved at lære tegn på sult at kende, og ikke følge et særligt skema.

De tre R’er ”ro, renlighed og regelmæssighed” var indtil 70’erne udgangspunktet for god børneopdragelse – og spædbarnsliv. Barnet skulle hurtigst muligt bringes ind i en regelmæssig rytme og sove og ammes på faste tidspunkter.

Op til 1980 var de internationale anbefalinger også amning hver 3.-4.time, ingen amning om natten, og babys tid ved brystet skulle stærkt begrænses. Med det resultat, at mange ammeforløb gik totalt i vasken – eller flasken. Det er noget de langt de fleste sundhedsprofessionelle tager skarp afstand fra nu – netop fordi vi ved, at et godt ammeforløb følger babys behov.

Nogle babyer etablerer selv en rytme, andre er mere ”uregelmæssige” – Det afføder tit spørgsmål som ”Har jeg mon mælk nok?” eller ”mon min mælk mætter nok?”. Hvis baby er i trivsel og har 5-6 våde bleer i døgnet er der mælk ”nok”. Baby beder ikke kun om bryst, når det er sulten, men når det ønsker tryghed, nærvær, varme, trøst, søvn, hygge eller kontakt. Du kan læse mere om friamning her på Ammenet – igen gælder det, at hvis baby får flaske, kan amme-adfærden efterlignes.

Overgangskost

Selvom der ikke er nogle studier, der direkte siger at babymos er den bedste og “rigtige” mad at starte med, er det der mange familier starter – oftest fordi, at det har vi lært at “man” gør.

For at fortsætte med give barnet mad med kærlighed og respekt vælger mange forældre at introducere fast føde til barnet ved hjælp af BLW-filosofien, Baby-led Weaning eller på dansk; Babystyret afvænning.

BLW kort fortalt

  • Respekt for babys krop og grænser – baby spiser selv.
  • ”Food before one is just for fun”
  • Baby er en del af familien og spiser med ved måltiderne som et fuldgyldigt familiemedlem

Introduktionen sker oftest ved 6 måneders alderen, men det er helt almindeligt at fuldamme nogle måneder mere, så længe mor og barn trives med det. Indenfor BLW vælger mange nemlig at vente til barnet kan sidde selv i en stol, for at give barnet autonomi – kontrollen over egen krop. Der er desuden mantraet at ”food before one is just for fun” – Mad før 1 år er bare for sjovt, og der er derfor fokus på den gode, sjove og sunde madoplevelse, frem for rent kalorieindtag og mængde.

Baby lærer at spise ved at se familien spise. Lad baby sidde med ved spisebordet, og smage familiens mad, og selv styre hvilken og hvor meget mad hun ønsker at indtage.

Der findes danske facebookgrupper, hvor du kan finde inspiration og støtte til at vælge BLW – se her. Og du kan købe BLW-bogen her

Afvænning

Efter barnet er startet på overgangskost – uanset hvordan man vælger at gøre det – kan familien ønske at barnet afvænnes. Mange familier vælger at lade barnet afvænne naturligt – det vil sige, når barnet selv ønsker det.

Afvænning er en fælles proces, der sættes i gang når baby og mor er klar, både ved flaske og amning.

Afvænning er et overgangsritual for både mor og barn, og det kan være en proces fyldt med modsatrettede følelser, sorg, tab, glæde, stolthed. Ammevejledere uddannes til at støtte familien i afvænningsprocessen, for at gøre både den praktiske og følelsesmæssige afvænning så skånsom og respektfuld for både mor og barn. De uddannes også i at støtte mødre og familier der ønsker at langtidsamme.

NB: Der er ingen fast definition af hvornår et barn ”skal” eller ”bør” afvænnes. Uanset hvor tidlig eller sent et barn afvænnes, er det et emne, der vedrører familien, og hvor mor og barn har de afgørende stemmer.

 

Amning, Baby, Familieliv
Forrige artikel
Næste artikel

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply