7 trin til en ifavnsk familiestart – Attachment parentings 1.princip

Her er 7 trin til Attachment Parentings 1.princip “At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen”.

Ifavns 1.princip ud af otte har forberedelse som hovedfokus. Forældrene der vil dyrke AP tager selv ansvaret for at forberede sig på muligheder og udfordringer i forbindelse med den forestående fødsel, måske endda også den forestående graviditet, samt forældrerollen og børns udvikling. Forberedelsen giver forældrene mulighed for at træffe bevidste valg.

Det bevidste valg er en af hjørnestenene i AP. At vi som forældre har sat os ind i de forskellige valgmuligheder vi har, i stedet for at følge stereotyper og normer. På den måde kan du gå ind i dit forældreskab, med viden og bevidsthed.

Formålet er ikke bare forberedelse – det er også at skabe grobund for forældrenes tidlige tilknytning med barnet, samt forældrene imellem.

Den korte version

  1. Læs om forskellige forældrefilosofier
  2. Pas på dig selv og find din stamme
  3. Fødselsforberedelse
  4. Undersøg fødselsmuligheder
  5. Amning
  6. Praktisk forældreskab i barselsdagene
  7. Forbered dig på forandringer

1. Læs om forskellige forældrefilosofier

Forpligt dig til at skabe en holdbar relation med din partner – diskuter jeres forældrefilosofi på forhånd, og snak om hvilken fødsel I ønsker jer og hvilken slags familie du/I ønsker at være. Bærer I rundt på ubearbejdede følelser fra jeres egen barndom? Hvad er dine personlige tanker om at blive forælder? Hvis det er muligt, så gør det allerede, når du/I bestemmer jer for at få et barn. Du kan finde inspiration i bøger som “En Blid Start” af Jane Callesen og “Drop Opdragelsen” af Fie Hørby. Er du til engelske bøger, er bogen “The Attachment Parenting Book” af Dr. Sears et must.

Vi har også samlet en bunke facebookgrupper, hvor du kan finde inspiration til et bæredygtigt familieliv.

Læs: 10 Facebook-grupper der redder dit familieliv.

2. Pas på dig selv og find din stamme

Spis sundt, motioner regelmæssigt og få rigeligt søvn. At være gravid er ikke en sygdom, men du forbereder dig på at sætte et andet menneske i verden – Pas på din fantastiske krop, både fysisk og psykisk.

Som ny eller kommende forælder vil du opleve, hvor vigtigt et stærkt netværk er – eller hvor stor betydning din “stamme” har, der hvor du føler dig blandt ligesindede. De sociale medier er et guldhorn af fællesskaber for bæredygtige forældre.

Læs 10 facebook-grupper der redder dit familieliv her.

3. Fødselsforberedelse

Deltag i fødselsforberedelse med fokus på moderens mentale og fysiske helbred, den forestående fødsel, amning og barselsdagene. Undersøg hvilke tilbud du kan gøre brug af, og vælg ud fra dine tanker om hvilken graviditet, fødsel og barsel, du ønsker dig, og hvilken baggrund og udfordringer du bringer med dig.

4. Undersøg fødselsmuligheder

Hjemmefødsel, kendt jordemoderordning, kvalificeret ammevejledning efter fødslen og måske hjælp fra en Doula? Når du har indhentet viden om graviditet og fødsler, kan du begynde at træffe nogle kvalificerede valg for din fødsel.

5. Amning

Både dig og din eventuelle partner kan allerede i graviditeten starte forberedelsen på et godt ammeforløb. Gør dig tanker om, hvad dine følelser omkring amning er, og opsøg viden om amning, gerne i fællesskab med andre gravide familier og fagpersoner.

Siderne her er uundværlige

  • http://www.ammenet.dk
  • http://www.lalecheleague.dk
  • http://www.fogf.dk/
  • http://www.kellymom.com/

6. Praktisk forældreskab i barselsdagene

Sæt dig ind i de daglige rutiner omkring spædbarnspleje, så som bleskift, bad, lægebesøg, sundhedsplejerskens tilbud, vaccinationer m.m. Skriv dine ønsker ned undervejs så du kan huske dem i barselsdagene.

Et andet AP-princip handler om at skabe balance i sit liv. Det kan familien gøre fra før fødslen, ved at bruge den udvidede familie eller venner som praktisk hjælp. Det bliver mere og mere populært at afholde babyshowers, og i stedet for at ønske sig materielle ting, er det oplagt at ønske sig klippekort til mad til fryseren, støvsugning, tøjvask m.m.

Gør det klart for jer selv og for omgangskredsen, hvad jeres ønsker og forestillinger omkring barselsdagene er. Ønsker I at vise baby frem med det samme? Ønsker I jer ro? Forbered jer selv og andre på, at ønskerne kan forandre sig.

7. Forbered dig på forandringer

For netop forandringer vil være en stor del af jeres liv nu. Forandringer fra måned til måned, dag til dag, og nogle gange endda time til time. Du er ved at sætte et nyt lille menneske i verden – et menneske med sit eget temperament, egen personlighed og behov. Måske har du taget dig alverdens forholdsregler, og ud kommer en storspisende, smilende baby, der sover de første måneder væk. Eller også må I ty til skifteholdsforældreskab for at sikre jer søvn, får ammeudfordringer eller en barnevognsnægter.

LÆS: Den ultimative guide til babysøvn

Hvert barn og hvert forældreskab er unik – Fra baby kommer til verden, indledes dit livs længste samarbejde, samarbejdet med baby. Og ingen samarbejdsforløb er ens, uanset hvor meget man forbereder sig.

Artiklen indeholder affiliate links

Fødsel, Graviditet
Forrige artikel
Næste artikel

2 Comments

  • Reply
    Jeanette
    23. december 2016 at 21:04

    Jeg vil gerne supplere med et råd. Nogle kirker har noget der hedder “samtaler for gravide”, hvor man terapeutisk gennem et forløb med andre gravide tager stilling forældrerollen. Det er rigtigt godt, fordi man mest tager stilling til selve fødslen. Men her er fokus på meget andet. Og især tilknytning til det ufødte barn.
    Jeg ved det er i Frederiksholm kirke i sydhavnen.

    • Reply
      Christiane Falke Skov-Bjerregaard
      24. december 2016 at 12:54

      Hej Jeanette! Tusind tak for dit råd – det lyder som et rigtigt fint tilbud, som passer rigtig godt ind i AP’s 1.princip! Tak for at du læser med, og god jul til dig og dine!

    Leave a Reply