Lys i mørket, Lucia og lusseboller

Traditionen med Luciaoptog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Alle Luciaerne deltager nemlig i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia. En titel, der ikke kun betyder, at man skal køre i kortege til Skansen i Stockholm, men også at den heldige skal en pr-tur til Italien og Siracusa i Sicilien, hvor den oprindelige Lucia kom fra.

I Danmark var det første Lucia-optog i Scala under besættelsen. Siden er det blevet en fast tradition på de fleste skoler, Plejehjem og hjemme i stuerne. Men en så stor betydning som i Sverige har Lucia ikke fået endnu i Danmark.

Lucia har jo ikke som sådan noget med jul at gøre, hvad man også kan se i antallet af sange, som der synges. Svenskerne har et væld af Lucia-sange og viser, hvorimod danskerne kun kender en enkelt, der oprindelig handler om lokaliteten Lucia syd for Napoli. Indledningen lyder “Sul mare luccica…”. Hvordan den lige er blevet til en dansk sang om Santa Lucia, melder historien ikke noget om.

Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gjaldt især i den vestlige del af landet, hvor traditionen bød, at gårdens unge piger vækkede alle med kaffe og de specielle Lussekatte, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.

Historien om Lucia

I 300 tallets Romerrige var der forbud ved lov mod at bekende sig til kristendommen. Det blev opfattet som en decideret fjende mod Romerriget og loven blev håndhævet på ganske brutal vis.

Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik denne først mulighed for at ofre til kejseren. Og hvis dette nægtedes, blev man tortureret og senere henrettet på en ganske bestialsk måde.

Som en følge af dette forbud levede mange kristne mennesker derfor et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro eller søgte tilflugt under jorden. Uanset hvor de befandt sig, var de helt afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage hjælp, når det var nødvendigt.

Lucia var en af dem som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne og for at finde vej i mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede i den grad livet farligt, for hvis blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.

Lucias mor planlagde hendes fremtid ved, med en god medgift, at bortgifte Lucia til en romer fra en velanset familie. Den godhjertede Lucia opfordrede sin mor til at forære medgiften til de nødstedte kristne.

At en fjer bliver til fem høns var også sandt dengang i Italien.

Rygtet om at arv og juveler blev uddelt, kom Lucias forlovede for øre men med den fordrejning, at Lucia havde fundet en ædlere brudgom. Afsindig af jalousi angav han hende som kristen over for de romerske myndigheder.

I første omgang blev hun pålagt at brænde et offer til kejseren, men hun hævdede at hun intet havde at ofre. Derefter skulle hun straffes ved at blive sendt til et bordel hvor til hun svarede:

“Ingen krop kan besudles til fare for sjælen, hvis den ikke har behaget sindet. Hvis du vil bruge min hånd til dit forgodtbefindende og således tvinge mig til handlinger mod min vilje, så vil jeg stadig være skyldfri for øjnene af den sande Gud, som har kendskab til alle ting og som derfor dømmer i overensstemmelse med viljen til handling. Hvis du nu, mod min vilje, besudler mig, vil jeg følgelig opnå den dobbelte renhed. Du kan ikke bøje min vilje mod dit ønske; hvad du end gør med min krop, sker dette ikke for mig”

Og ved guddommelig indgriben, blev hun beskyttet, så de mænd, der skulle hente hende, ikke kunne flytte hende; end ikke med trækdyr.

Efter dette blev hun udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Endnu engang griber Gud ind, og hun bliver mirakuløst ikke ædt af ilden. Til sidst ender dommeren med selv at tage sit sværd og først stikke øjnene ud på hende og til sidst stikke det i hjertet på hende. Lucia dør ganske tragisk den 13. december år 304 på årets korteste dag, ifølge den Julianske kalender i det 14. århundrede.

Mad og Opskrifter, Traditioner og Højtider
Forrige artikel
Næste artikel

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply